Heerenveen tabte lørdag point helt til sidst i kampen mod Fortuna Sittard, der udlignede til 2-2 i det 90. minut.
Det udslagsgivende mål opstod kort efter, at kampens dommere havde overset, at en udskiftet spiller for Fortuna Sittard ikke havde forladt banen.
Det var Heerenveens cheftræner Robin van Persie godt sagt rasende over efter kampen.
- Hvad der skete forud for det mål, var meget specielt. Fortuna Sittard havde 12 mænd på banen i et minut før indkastet, sagde van Persie til ESPN.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Åbenbart er det tilladt og muligt. Det kan man ikke forestille sig? Men det er åbenbart tilladt.
- Normalt snakker jeg ikke om dommerne og lader dem altid gøre deres job, men det kan ikke være rigtigt, at de spillede med 12 mænd, lød det fra den tidligere Arsenal-anfører.
Kampen sluttede 2-2, og Fortuna Sittard holdt Hereenveen bag sig i Æresdivisionen.

Heerenveen
Fortuna Sittard
Æresdivisionen





























