Paulo Fonseca har virkelig dummet sig.
Lyon-cheftræneren er onsdag aften blevet idømt en monsterlang karantæne af den franske disciplinærinstans som følge af de scener, der udspillede sig i søndagens kamp mod Brest, hvor Fonseca efter en udvisning i de døende sekunder af 2-1-sejren gik amok på dommeren, der udviste ham.
Portugiseren kom meget tæt på dommer Benoit Millot, mens han skreg ham ind i hovedet.
Og det får altså nu helt uhørte konsekvenser for manden, der landede Lyon-jobbet i slutningen af januar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har nemlig fået en karantæne, der strækker sig frem til 30. november. Det svarer til ni måneder, hvor han ikke må være på sidelinjen. Derudover betyder karantænen, at han ikke engang må træde ind i omklædningsrummet før og efter kampene indtil 15. september.
Det oplyser den franske disciplinærinstans.
Fonseca kom til Lyon i slutningen af januar 2025, og denne episode kan næppe beskrives som den bedst tænkelige start for træneren.
Også selvom han undskyldte kort tid efter.

Lyon
Ligue 1




























