Eliteserien -Rashani kan blive i Rosenborg
2016-10-20 21:21:34
Foto: Odd Grenland

Rashani kan blive i Rosenborg

Elba Rashani har siden sidste vinter været udlejet fra Brøndby IF til Rosenborg. Kantspilleren kunne sagtens forestille sig at gøre opholdet permanent. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Elba Rashani blev hentet til Brøndby under Thomas Franks ledelse, da han var blevet udråbt til at være en af de mest lovende kantspillere i den norske Tippeliga. 

Gennembrudet på den københavnske vestegn udeblev dog, hvorfor han sidste vinter blev udlejet til de norske mestre. 

Her har han fået pænt med spilletid, hvorfor han da også sagtens kunne se sig selv fortsætte på Lerkendal.

- Hvis alt går i orden, ser det ud til at jeg bliver her. Jeg trives godt og ser lyst på fremtiden, siger Rashani til 3point.dk, inden han uddyber.

- Jeg har fået gode tilbagemeldinger, men vi må se, når den tid kommer. Jeg stresser ikke, men jeg ved at de er glade for mig. Det er det vigtigste for mig. Jeg vil hellere fokusere på det på banen og så tage det, når det kommer.

I Brøndby følte kantspilleren sig af og til fejlplaceret, men i Rosenborg får han lov til at spille den kant, som han selv synes, at han er bedst på.

- Jeg trives godt i Rosenborg og jeg kan være mig selv. Så kan jeg præstere mit bedste, når jeg får lov til at være den kant, jeg kan være.

Elba Rashani har spillet 17 Tippeliga-kampe med tre mål til følge.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce