



Lørdag aften var Jacob Rasmussen og co. på besøg hos AZ Alkmaar.
Vitesse jagtede en plads i top syv, mens hjemmeholdet håbede på, at Feynoord ville dumme sig, så Æresdivisionens tredjeplads var inden for rækkevidde.
32 minutter inde i opgøret opsnappede Vangelis Pavlidis bolden i det lille felt og affyrede et hårdt skud forbi Jeroen Houwen i Vitesse-målet. 1-0.
Danske Jacob Rasmussen var som sædvanlig i startopstillingen og efter 56 minutters spil, fik han en uheldig rolle, da forsvarsspilleren sendte kuglen i eget net, og gav hjemmeholdet en 2-0-føring.
Seks minutter senere reducerede Vitesse ved Sondre Tronstad, der let kunne score på en ripost.
Cirka syv minutter før slutfløjt blev en Alkmaar-spiller nedlagt i feltet, og fra straffesparkspletten eksekverede Jesper Karlsson sikkert.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vitesse var i kampens afslutning tæt på at pynte på resultatet, men stolpen ville det anderledes, og dermed endte kampen med en Alkmaar sejr på 3-1.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar