- Det handler ikke om resultaterne, men om at vores rating ikke har udviklet sig i den ønskede retning over længere tid.
Sådan lød det blandt andet fra Claus Steinlein, da Thomas Thomasberg blev fyret, selv om FC Midtjylland ikke havde tabt 18 kampe i streg.
Efter fyringen blev Mike Tullberg ansat, og efter det ene flotte resultat efter det andet ligger FCM på førstepladsen i Europa League og Superligaen.
Og ikke nok med det, så går det også godt i forhold til FCM's rating, fortæller sportschef Kristian Bach Bak direkte adspurgt til fredagens FCM-træning.
- De underliggende tal betyder meget for os som klub. Det fortalte vi også, da vi lavede trænerskiftet, så det er ingen hemmelighed.
- Tallene skal rykke i den rigtige retning, og det, der er sket under Mike, er, at han, spillerne og resten af staben har fået total arbejdsro i forhold til den kultur og spillestil, som han er kommet med.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så er det klart, at vi stille og roligt har kigget på tallene og evalueret, men han har skullet få lov til at komme godt i gang.
- Men der er mange tal, der ser rigtig gode ud, og vi er på vej i en rigtig god retning. Så det er ikke kun med øjnene, der ser på banen, at vi er tilfredse. Det er vi også i forhold til de underliggende tal, som vi bruger.
- Så ratingen ser rigtig fin ud, når vi ser på kurven, siger Bach Bak.
Sportschefen påpeger dog også, at tallene kan blive endnu bedre.
- De kan altid blive bedre. Du hører aldrig mig eller nogen i denne klub sige, at vi har opnået noget som helst, for så skal vi bare opnå det næste.
- Selv om ratingen ser fin ud lige nu, kan det altid blive bedre, siger Bach Bak.
Sportschefen hæfter sig især ved FCM's aggressive udtryk under Tullberg.
- Det handler om udtrykket. Jeg tror, at alle, der ser vores kampe, kan se en stor forskel i vores approach, når vi går på banen og i forhold til den aggressive stil.
- Det gælder både i Superligaen og i Europa. Vi bryder bolden og er aggressive, og vi scorer mange mål og er chanceskabende.
- Vi er rigtig meget i modstanderens felt, så det er i forhold til vores udtryk, at der er sket den største ændring.
- Så er det sådan, at vi også har mål for standardsituationer, og at vi gerne vil have nogle dygtige spillere, og de ting skinner endnu mere, når man går så højt op på alle modstandere.
- Så det er det, der primært er sket, efter at Mike er kommet til, siger Bach Bak.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga



































