RB Leipzig har indgået et samarbejde med den indiske Super League-klub FC Goa. Aftalen løber for de kommende tre sæsoner.
Det partnerskab er det første, som Leipzig indgår på et andet kontinent, og det skal ses som en del af en strategi om, at klubben vil internationalisere sig.
I første omgang betyder det, at Leipzig skal hjælpe med til at træne og udvikle unge spillere i det indiske fodbold-marked, ligesom Leipzig skal bistå FC Goa med hjælp til udvikling af trænere og af strukturen af ungdomsarbejdet i klubben.
Det oplyser Leipzig på sin hjemmeside, hvor direktør Oliver Mintzlaff siger:
- Vi vil bryde grænser ned med Leipzig, og nu tager vi også vores første skridt internationalt. Vores samarbejde med FC Goa er tiltænkt at være startskuddet for en omfattende internationaliseringsstrategi, siger han og fortsætter til klubbens hjemmeside:
- Det lovende og hurtigt voksende indiske marked er absolut passende for et samarbejde, og diskussionerne med de ansvarlige i FC Goa var meget åbne, overbevisende og orienterede mod et mål fra starten.
- Sidst men ikke mindst, så giver sådan et partnerskab os også muligheden for at præsentere Bundesligaen i Indien på den bedst mulige måde.
RB Leipzig vil i begyndelsen stå for online-kurser, indtil corona-situationen giver andre muligheder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

RB Leipzig
Bundesliga
FC Goa
Indian Super League






























