Martin Montoya vender tilbage til La Liga og Real Betis, hvor han spillede på lån fra Barcelona i 2016.
Det meddeler den spanske klub på deres hjemmeside, hvor de oplyser, at den 29-årige forsvarsspiller har skrevet under på en kontrakt, der gælder til 2024.
Martin Montoya kommer til Real Betis fra Brighton, hvor han har spillet Premier League-fodbold siden 2018. I det engelske blev det til i alt 57 kampe med to målgivende afleveringer til følge.
Hverken Brighton eller Real Betis meddeler, hvor mange penge den spanske klub betaler for at få spanieren på lønningslisten.