1
Danske Riza Durmisi får ny holdkammerat i Real Betis. Klubben har sikret sig 24-årige Ruben Pardo på en lejeaftale fra Real Sociedad gældende for resten af sæsonen.
Midtbanespilleren har fået tre La Liga-optrædender for Sociedad tidligere i sæsonen, men skal altså nu jagte mere spilletid hos Betis. Han har også forlænget sin kontrakt med Sociedad, så den nu løber til sommeren 2020.
Pardo har været i Real Sociedad i hele karrieren og har tidligere repræsenteret de spanske U17-, U18-, U19- og U21-landshold.


Real Sociedad
Real Betis
La Liga































