


Real Madrid skuffede hjemme på Bernabeu i Champions League.
I den første af to kvartfinaler tørnede Madrid-mandskabet sammen med Bayern München, som endte med at tage fra den spanske hovedstad med en 2-1-sejr i bagagen.
Alligevel er Real Madrid-keeper Andriy Lunin fortrøstningsfuld inden returopgøret.
- Mindst ét af Bayerns mål er til at undgå, men vi reagerede godt på at komme bagud. Hvis Manuel Neuer er blevet kampens spiller, betyder det, at vi angreb meget, udtaler Lunin ifølge UEFA.com.
Neuer stod netop en stor kamp og havde flere vigtige redninger.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er også noget, som Antonio Rüdiger hæfter sig ved i kølvandet på Real Madrids nedtur.
- Vi talte før kampen om ikke at smide bolden væk, for på det her niveau er det ekstremt farligt. En af de ting, vi skulle gøre mere – og bedre – var at skyde. Men Manuel Neuer var deres bedste spiller.
- Under alle omstændigheder har vi altid håb om et comeback derovre i München, lyder det fra Antonio Rüdiger.
I kan se højdepunkterne fra Bayern Münchens 2-1-sejr over Real Madrid i videoen øverst i artiklen.
Returopgøret finder sted på Allianz Arena i næste uge.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere
Bayern München
Real Madrid
Champions League





































