Theo Hernandez imponerede som lejesvend i Alaves i sidste sæson, og franskmanden rykker nu videre fra Atletico Madrid.
Atletico oplyser således på sin hjemmeside, at de sælger den 19-årige forsvarsspilleren til lokalrivalerne Real Madrid, der på sin hjemmeside bekræfter handlen og tilføjer, at Hernandez har skrevet kontrakt til sommeren 2023.
Hernandez har flere gange afvist tilbud om forlængelser med Atletico, ligesom han har afvist andre europæiske klubber for at komme til Real, fastslår Atletico.
Hernandez, der er lillebror til stopperen Lucas Hernandez, kom til Atletico som 11-årig, men fik aldrig førsteholdsdebut.



Real Madrid
Atletico Madrid
La Liga






























