Franco Mastantuono kommer ikke i aktion for Argentina i denne landsholdspause.
Den 18-årige Real Madrid-spiller har nemlig pådraget til en muskelskade i det venstre lår.
Det oplyser det argentinske fodboldforbund.
Skaden kom allerede inden Argentinas venskabskamp fredag aften, som Mastantuono derfor ikke deltog i.
I stedet er han rejst tilbage mod Madrid, hvor han vil blive undersøgt af klubbens læger.
Artiklen fortsætter efter billedet

Franco Mastantuono har været en spændende spiller at følge i den første tid i Real Madrid.
Kantspilleren har vist prøver på sit store talent og er startet ind i størstedelen af kampene på tværs af La Liga og Champions League.
Argentineren har også noteret sig for en enkelt scoring, som kom mod Levante.
Nu kan han se frem til en lille periode uden for kridtstregerne, men Real Madrid vil uden tvivl prøve at få ham klar til El Clásico, som spilles 26. oktober.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Real Madrid
La Liga
Argentina


























