Champions League -Real Madrid sikrede avancement med sejr
2016-11-22 22:40:35
Foto: Getty Images

Real Madrid sikrede avancement med sejr

Real Madrid kunne nøjes med uafgjort for at avancere fra gruppespillet, men sejrede alligevel med 2-1 ude over Sporting Lissabon. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

SCP

1 - 2

REA

29'
01
Raphaël Varane
Mål
64'
01
Joao Pereira
Rødt kort
80'
11
Adrien Silva
Mål på straffe
87'
12
Karim Benzema
Mål

Zinedine Zidanes tropper kunne med blot et enkelt point ude mod Sporting Lissabon avancere fra Champions Leagues gruppespil. 'Los Blancos' fik dog først sejren i sidste øjeblik.

Første halvleg var i størstedelen af tiden en ganske rolig affære, hvor ingen af holdene for alvor formåede at skabe store chancer.

Det var derfor heller ikke overraskende, at det var en tilfældighed, der skulle til for at åbne kampen.

Luka Modric sparkede en dødbold ind i Sportings felt, og pludselig lå bolden løs foran Raphael Varanes fødder. Franskmanden tøvede ikke, men sparkede derimod spanierne foran med 1-0.

Kort før pause kunne det være blevet 1-1, da hjemmeholdet sendte et yderst nærgående frispark snært forbi mål. Keylor Navas var ude i fuld længde, men så ud til at have ganske godt styr på afslutningen.

Flere mål blev det dog ikke til i første halvleg.

Anden halvleg blev til at starte med en tam affære, hvor det var tydeligt, at Real Madrid havde det resultat de var kommet efter. 'Los Blancos' havde stadig bolden mest, men de formåede ikke at forvalte den til chancer.

Det samme kan siges om Sporting Lissabon, der dog i perioder viste lovende takter med flere optræk til mål.

Anden halvlegs mest dramatiske episode kom en halv time før slutfløjt, da Joao Pereira blev udvist efter en betalje med Mateo Kovacic.

Alligevel kunne portugiserne dog kort efter bringe sig ind i kampen igen. Fabio Coentrao viftede med armene inde i eget felt, og da bolden ramte højre arm, så fløjtede dommeren helt korrekt for straffespark til Sporting Lissabon.

Sparket blev sikkert omsat til mål af Adrien Silva.

Sporting Lissabon kunne ikke bruge uafgjort til det store, hvorfor de satsede i slutfasen. Det udnyttede Real Madrid til at afgøre kampen til 2-1 på mål af Karim Benzema.

Resultatet betyder, at Real Madrid avancere fra gruppespillet, imens Sporting Lissabon nu maksimalt kan nå en plads i Europa League.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

SCP

1 - 2

REA

29'
01
Raphaël Varane
Mål
64'
01
Joao Pereira
Rødt kort
80'
11
Adrien Silva
Mål på straffe
87'
12
Karim Benzema
Mål
Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce