Barcelonas varsling om et muligt søgsmål rører ikke Florentino Perez.
Det fortæller Real Madrid-præsidenten i et interview med El Chiringuito onsdag aften.
Her teaser han samtidig for, at han i næste uge vil fremlægge al dokumentation for sine påstande om Barcelonas dommerbestikkelse i La Liga.
- Hvis Barcelona vil sagsøge mig, skal de bare gøre det, siger Real-bossen og fortsætter.
- Gennem to årtier har de betalt dem (dommerne, red.), og i retssagerne siger de ting, der ikke flugter med virkeligheden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I næste uge kommer vi til at fremlægge det hele med dokumentation for alle disse år, siger Florentino Perez.
Tirsdag satte Real-præsidenten bål og brand i gang i spansk fodbold med et opsigtsvækkende pressemøde.
Det var her, at han blandt andet skød med skarpt mod Barcelona med beskyldningerne om dommerbestikkelse.
I kølvandet på det meddelte Barcelona, at klubben ville gennemgå Perez' udtalelser med henblik på et muligt søgsmål.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Real Madrid
Barcelona
La Liga



























