2022-09-08 22:54:52

Real Sociedad snød Ronaldo og co. på Old Trafford

Real Sociedad sikrede sig en flot 1-0-sejr på Old Trafford over Manchester United, der ellers havde Cristiano Ronaldo på banen fra start. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 1. runde

FT

MUN

0 - 1

SOC

59'
01
Brais Méndez
Mål på straffe

Manchester United tog torsdag aften imod Real Sociedad i Conference League-gruppespillet, og til kampen fik både Cristiano Ronaldo og nyindkøbet Casemiro chancen fra start, mens også danske Christian Eriksen nok engang startede inde.

Også anfører Harry Maguire var at finde blandt de startende 11, så Erik ten Hag havde tydeligvis valgt at rotere lidt med sine spillere, og det kunne man også godt fornemme i løbet af første halvleg.

Spillet fra begge hold så fint ud frem til den sidste tredjedel af banen, hvor både United og Sociedad dog havde problemer med at skabe det store.

Ronaldo var livlig og yderst opsat på at vise sig positivt frem, men også han manglede lige det sidste. Bedst illustreret da han modtog en maskeret aflevering fra Eriksen fri i feltet, hvor hans førsteberøring blev for lang.

Ronaldo fik bolden i nettet efter 35 minutter på fornem vis efter et hovedstød, men det viste sig, at han var offside efterfølgende, hvorfor målet ikke stod.

Sociedad snuppede sejren på et straffespark

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Real Sociedad snød Ronaldo og co. på Old Trafford
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Fra anden halvlegs start blev Eriksen byttet med Bruno Fernandes, mens Diogo Dalot blev skiftet med Lisandro Martinez, og så kom den norske og tidligere FC Midtjylland-spiller Alexander Sørloth på banen for Umar Sadiq.

Sørloth havde efter ti minutter inde i anden halvleg en fin hovedstødsmulighed i United-feltet, men han overplacerede sit forsøg.

Forinden havde Ronaldo også sendt et kraftfuldt skud afsted lige over Sociedad-målet, og så var anden halvleg ligesom skudt i gang.

Det blev den yderligere, da gæsterne fik skabt en god mulighed mere til Sørloth, hvor de på det efterfølgende hjørnespark så også fik tilkæmpet sig et straffespark.

David Silva skød på mål, og noget tilfældigt endte skuddet via Martinez' lår op på hans arm, men Brais Mendez' straffespark var der til gengæld intet tilfældigt over – han scorede sikkert bag De Gea.

Så var der pres på hjemmeholdet.

Presset så dog ikke ud til at hjælpe synderligt på hjemmeholdets formåen foran gæsternes mål.

United vandt i perioder lidt flere dueller midt på banen og fik lagt et mindre pres på gæsterne, men det blev ikke for alvor intenst og farligt.

Ronaldo var nær ved et par gange, og så forsøgte Casemiro sig fra distancen.

Lige lidt hjalp det dog, og Sociedad var omvendt dygtige til at holde fast i kuglen, når United gav dem for meget plads til det.

Det blev da heller ikke til nogen United-udligning før slutfløjt på kampen, hvorfor de ellers formstærke United-spillere måtte se sig slået i holdets første Europa League-kamp i sæsonen.

Omvendt var det en perfekt start for gæsterne, som ligger sig i spids af gruppen.

I samme gruppe som United og Sociedad vandt S. Tiraspol sikkert med 3-0 på udebane over Omonia Nicosia, hvorfor de lægger sig på siden af Sociedad med tre point også. 

Andetsteds vandt tyske Freiburg med 2-1 over Qarabag fra Aserbajdsjan, hvor i samme pulje Olympiakos med Pep Biel fra start tabte på udebane til franske Nantes med 1-2. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 1. runde

FT

MUN

0 - 1

SOC

59'
01
Brais Méndez
Mål på straffe
Annonce

43 kommentarer

Se kommentarer
Annonce