56-årige Kjetil Rekdal har i løbet af årene prøvet kræfter med en række norske klubber samt belgiske Lierse, tyske Kaiserslautern og Omonia Nicosia på Cypern.
I sommer blev han hentet tilbage til Aalesund, men ved årets udgang udløber den kontrakt, og så er det spørgsmålet, hvad der så skal ske.
Kjetil Rekdal bliver i et interview med Fotbollskanalen spurgt til muligheden for at overtage en svensk klub, hvilket han ikke vil afvise, og i den forbindelse er Danmark også en mulighed.
- Det kan ske. Jeg er sådan set åben for det meste. Jeg har aldrig prøvet Sverige eller Danmark, siger Kjetil Rekdal til Fotbollskanalen.
Foreløbig er det ikke afklaret, om cheftræneren bliver i Aalesund i næste sæson, men Rekdal vil ikke udelukke det.
Han henviser til sin agent, når det kommer til de konkrete ting og eventuel interesse udefra.

Aalesund
1. Division





















