Der kan være en trænerrokade på vej i 3F Superligaen, fordi AaB-træner Marti Cifuentes rygtes uhyre tæt på et skifte til svenske Hammarby.
Af den grund har AaB angiveligt afsøgt sine muligheder i de seneste dage, og ifølge Ekstra Bladet er Randers FC-træner Thomas Thomasberg blandt de varme emner hos nordjyderne.
Nu bekræfter Randers FC-direktør Søren Pedersen, at AaB har vist interesse, men de forhandler endnu ikke. Det siger han til Randers Amts Avis.
- Jeg ved, at der er interesse fra AaB for Thomasberg, men derudover er der ikke så meget, jeg kan tilføje på nuværende tidspunkt. Der er ingen forhandlinger med AaB. Men det kan være, at vi henover weekenden bliver klogere på, hvad der kommer til at ske, siger Søren Pedersen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Søren Pedersen afviser ikke, at han vil lade Thomasberg gå, hvis det er det, træneren vil, men det kræver kompensation fra AaB.
Thomasberg skrev for nylig under på en aftale til 2025 med Randers FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Randers FC
3F Superliga
































