Marc Dal Hende spillede halvanden sæson hos SønderjyskE fra 2015 til 2017, inden han skiftede til de danske mestre, FC Midtjylland.
Nu kan venstrebacken være på vej til at tage turen tilbage til Haderslev. I hvert fald er sønderjydernes cheftræner, Glen Riddersholm, meget interesseret i at hente ham til klubben.
- En ønskespiller, hvis du spørger mig. Han kender kulturen, og han har den rigtige karakter, siger Glen Riddersholm til Jydske Vestkysten.
SønderjyskE præsenterede søndag en målmand og en angriber, og derfor er næste mål på transfermarkedet en venstreback, hvor Marc Dal Hende altså umiddelbart står øverst på listen.
- Vi forsøgte rigtig meget på den position i sidste sæson, så derfor står navnet Marc Dal Hende naturligvis og blinker. Hos os kunne han få gang i karrieren igen og måske senere få opfyldt drømmen om at prøve sig af i udlandet.
- Jeg holder fast i, at han vil være en ønskespiller, og jeg kender ham jo rigtig godt, men der er intet konkret på det. Det vil jeg gerne understrege.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
Sønderjyske
3F Superliga


































