Tilbage i 2015 sparkede Arnor Traustason sig ind i IFK Norrköping-fansenes hjerter, da han sikrede dem det svenske mesterskab med en vigtig scoring.
Han forlod dog klubben tilbage i 2016, hvor han siden da har været forbi klubber som AEK Athen og Malmö FF, men nu er han vendt retur til Norrköping, som netop har fået Glen Riddersholm som ny cheftræner.
Det melder svenskerne på deres hjemmeside, da han er skiftet til klubben fra New England Revolution i MLS.
- Jeg er enormt glad og stolt over, at alt er faldet på plads, og jeg glæder mig til at tage IFK Norrköpings trøje på igen. Vi har mange gode minder sammen, og jeg glæder mig til at skabe mange flere sammen med fansene.
- Jeg kom til IFK Norrköping som en ung og uerfaren dreng, og for det, som foreningen og tilhængerne gav og lærte mig, er jeg evigt taknemmelig. Nu synes jeg, det er tid til at vende tilbage og give igen, udtaler Arnor Traustason til klubbens hjemmeside.
29-årige Arnor Traustason nåede at spille 66 kampe for IFK Norrköping, da han var i klubben senest, hvor han desuden leverede 16 mål og 19 assists.
Nedenfor kan I se scoringen, som gjorde islændingen til en vældig populær herre i klubben.
— IFK Norrköping (@ifknorrkoping) August 10, 2022


Norrköping
New England Rev.
Allsvenskan



































