2026-06-08 20:31:30

Riemer: Det har været et hårdt døgn for os alle

Brian Riemer har udsendt en besked et døgn efter Christian Eriksens kollaps, hvor han sætter flere ord på hændelsen, mens han samtidig takker alle omkring situationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søndag aften kollapsede Christian Eriksen i kampen mod Ukraine.

Et forfærdeligt deja-vu for mange danskere, som husker tilbage på EM-kampen i 2021, hvor danskeren fik hjertestop.

Heldigvis kom Eriksen hurtigt til hægterne søndag aften, hvor han kunne gå ud af banen, hvorefter han blev fragtet til Odense Universitetshospital.

Selvom situationerne ikke helt kan sammenlignes, gav det en stor forskrækkelse for Brian Riemer og resten af landsholdet.

Christian Eriksen meldte tidligere mandag ud, at han har det godt

Nu sætter Brian Riemer flere ord på, hvad der fylder et døgn efter hændelsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Riemer: Det har været et hårdt døgn for os alle
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det gør han i en besked via DBU's kanaler.

- Det har været et hårdt døgn for os alle, men Christian har det heldigvis godt og er hjemme igen hos sin familie. Nu skal han og spillerne have ro til at bearbejde oplevelsen, så alle kommer sig godt oven på forskrækkelsen.

- Jeg vil endnu en gang gerne sende en stor tak til alle for at håndtere situationen helt suverænt i går aftes. Spillerne og staben på begge hold, dommerne, UEFA, medierne og ikke mindst alle tilskuerne i Odense.

- I en svær stund viste alle et smukt sammenhold, som jeg synes, vi skal lade være det, vi husker denne aften for.

- Tak til danskerne for den store opbakning, vi har mærket det seneste døgn. Det er vigtigt, at alle nu ved - ikke mindst alle, der så med - Christian har det godt.

Brian Riemer
Landstræner

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: USA leverede varen

Hattrick | Afsnit 102

Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.

Læs mere
-6:43

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce