Som træner skal man ikke altid lytte til sine spillere.
Det gjorde Brian Riemer heller ikke, da Joachim Andersen ville have sin træner til at gå til fjerdedommeren for at få Litauen til at spille videre med 11 mand, selv om de efter en halv times spil fik en udvisning.
Joachim Andersen var tydeligvis ikke tilfreds med, at det nu blev en kamp, hvor spillet blev meget ensrettet. En kamp, hvor Danmark slet ikke kom under pres på noget tidspunkt.
Brian Riemer valgte ikke at følge opfordringen fra sin forsvarsspiller, så Litauen kunne spille videre med 11 mand på trods af udvisningen.
- Jeg tror ikke Joachim har tjekket FIFA-reglerne, da han kom med den opfordring.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Reglerne er komplekse, og det er nu engang klogere mennesker end mig, der træffer den slags beslutninger om reglerne. Så ja, jeg undgik at gå til fjerdedommeren, siger Brian Riemer med et skævt smil oven på 5-0 sejren over Litauen.
For at undgå der går for meget sommerkamp i testkampe, har man også besluttet, at der kun må ske seks udskiftninger, hvor det sker tre gange i løbet af kampene.
Blev frustreret
Landstræneren var også ærgerlig over udvisningen, fordi det ændrede kampens karakter. Det blev en ensretning i resten af kampen mod litauernes mål.
- Jeg blev også frustreret. For det var pisseirriterende, at de fik det røde kort. Testkampe er nu engang bedst, når de bliver spillet 11 mod 11, siger Brian Riemer, der dog skynder sig at tilføje:
- Heldigvis nåede vi at se en halv time med 11 mod 11, hvor vi scorede tre mål og leverede en god indsats lige fra kampens start.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Venskabskampe
Danmark
























