Det bliver en helt anden kamp i Athen!
Ordene fra Brian Riemer faldt efter skuffelsen mod Skotland.
Det er i sandhed en meget anderledes udfordring, Danmark står overfor mandag aften på Karaiskakis Stadion i Piræus.
Danmark møder Grækenland på et tidspunkt, hvor grækerne har ramt lidt af en stime. Fire sejre i træk og 10 sejre i de 12 seneste landskampe.
De har kun tabt to hjemmekampe til England og Skotland i Nations League i den tid, hvor Ivan Jovanovic har haft ansvaret som landstræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu venter Danmark i en duel, der kan få afgørende indflydelse på, hvem der kvalificerer sig direkte til VM som gruppevinder.
Et dansk nederlag sender i hvert fald de danske VM-drømme på pause i et stykke tid. Omvendt tænder det et håb, hvis Danmark kan vinde over grækerne.
- Vi er kommet godt ud af kampen mod Skotland, har et fuldt hold og er optimistiske forud for mødet med Grækenland, siger Brian Riemer på søndagens afsluttende pressemøde, hvor han også fremhæver en række græske styrker.
- Det er den sværeste udebane, vi skal spille på. Vi står overfor et græsk landshold, der har deres største kvaliteter i offensiven.
- Det er et løbende mandskab, der har mange tangenter at spille på.
- De har også mange varianter i deres offensive spil, siger Brian Riemer, der har set mange af Grækenlands seneste landskampe for at danne sig et overblik over, hvor danskerne kan slå til mandag aften.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
- Vi skal op mod en stærk modstander, der er tilbage efter et par svære år. Jeg forventer, vi får en kamp mellem to hold, der gerne vil frem på banen, siger Brian Riemer.
Danmark valgte ikke at træne på kampbanen søndag aften. Brian Riemer havde den afsluttende træning søndag formiddag i Helsingør, hvor de kunne træne i fred og ro uden spioner på lægterne.
Landsholdstruppen rejste med privatfly til Athen, hvor de ankom søndag aften.
Kampen mellem Grækenland og Danmark spilles kl. 20.45 mandag aften.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere

Grækenland
Danmark
VM kval. UEFA







































