Kasper Høgh siger det højt ved hver eneste lejlighed, mens Gustav Isaksen ofte peger mod himlen.
Troen på Gud lader til at være tiltagende på det danske landshold, og det er udelukkende til glæde for Brian Riemer.
Det fortæller landstræneren på pressemødet forud for tirsdagens skæbnekamp mod Tjekkiet i VM-playoff.
- Nogen finder troen fra de højere magter og trives i det, og for mig er det sådan set vigtigst, at man har det godt. Det vigtigste er, at der er plads til alle, og det gælder uanset, hvordan du vælger at dreje den.
- Hvis nogen vælger at have Gud med sig, så gør det mig kun glad, fordi så tænker jeg, at han er med holdet, og det er i hvert fald ikke en dårlig ting, siger Riemer.
Landstræneren pointerer, at spillerne særligt skal have frie tøjler, når det kommer til håndteringen af det mentale aspekt i fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er meget af den overbevisning, at man skal passe på med at fortælle spillere for meget, hvordan de skal forberede sig bedst muligt, når det kommer til det mentale spil. Vi er alle sammen forskellige, siger han og fortsætter.
- Nogen trives rigtig godt i at få at vide, at 'hvis vi ikke vinder i morgen, så eksploderer jordkloden, og så er vi alle sammen wiped out.'
- Andre præsterer godt i at sige til sig selv: 'Prøv at hør - solen står også op i morgen.' Vi er alle sammen forskellige, og det er det, der hedder spændingsniveau, siger Riemer.
For Kasper Høgh er det Gud, der hjælper ham med at finde det rette spændingsniveau og som generelt er årsagen til hans store succes ifølge angriberen selv.
Skæbnekampen mellem Tjekkiet og Danmark spilles tirsdag aften 20.45.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA





































