Chido Obi-Martin er blot 17 år gammel, men er allerede nu blevet en del af førsteholdet i Manchester United.
I skrivende stund er det blevet til tre indhop for den purunge angriber, som indtil videre har repræsenteret Danmark på U17- og U18-landsholdet.
Og det er ikke gået Brian Riemers næse forbi. Det fortæller landstræneren i forbindelse med tirsdagens trupudtagelse.
- Jeg har haft samtaler med ham, og der har været løbende dialog med mine kollegaer i DBU. Han er et super spændende sted, og vi har rost ham og klappet ham på skulderen.
- Når du er 17 år og kan spille for Manchester United, så skal man have ros, siger landstræneren.
Den unge spydspids var dog ikke en del af de 23 spillere, som tirsdag blev udtaget til de to opgør mod Portugal i Nations League.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brian Riemer understreger dog, at man bliver ved med at holde et vågent øje med stortalentet, som på grund sit ophav også kan vælge at stille op for England og Nigeria.
- På det danske A-landshold skal man helst spille fast, så det næste skridt for ham er at bide sig fast for Manchester United.
- Men han er en spiller, som vi gør meget for at følge tæt, og vi ser ham have en spændende fremtid i dansk landsholdsfodbold. Vi gør rigtig meget for at holde ham fast i dansk landsholdsfodbold.
- Heldigvis er det en god knægt, der også føler sig dansk, så der bliver gjort rigtig meget på kryds og tværs af landshold og ledelse, lyder det fra Brian Riemer.
Chido har fire kampe og to scoringer for Danmarks U18-landshold på cv'et.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Manchester United
Danmark
UEFA Nations League A


































