Hvem skal spille højre back for Danmark mod Grækenland?
Det er et spørgsmål, der endnu ikke er besvaret. For landstræner Brian Riemer erkender, at det er et spørgsmål, som også har plaget ham, siden Danmark besejrede Belarus 6-0 i torsdags.
Der er mange muligheder i spil for Danmark.
Vælger han en gentagelse og går med Andreas Christensen?
Flytter han Joakim Mæhle fra venstre til højreside?
Artiklen fortsætter efter billedet

Vælger han det unge, lovende håb Lucas Høgsberg?
Eller går han med en fjerde eller femte mulighed, som vil være enten Mads Roerslev eller Anton Gaaei?

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Spørgsmålene er mange, men det er ikke ét landstræneren har lyst til at besvare på lørdagens pressemøde.
- Højre back positionen er afgjort den plads, jeg har brugt mest til på at spekulere over, erkender Brian Riemer.
- Vi har de oplagte muligheder. Men udfordringen er lidt den måde, vi gerne vil bygge spillet op på.
- Der er flere forskellige løsninger i spil. Jeg kommer til at træffe et valg, men glæder mig over, at vi har muligheden for at ændre tingene undervejs i kampen.
- Vi kan gøre os selv mere offensive i kampen, hvis det er nødvendigt. Nu fik vi i hvert fald prøvet nogle ting af i Ungarn, påpeger Brian Riemer.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Danmark
VM kval. UEFA





























