2025-03-21 07:10:00

Riemers plan gik i vasken 12 timer før: Tog en kop kaffe mere

Brian Riemer var tvunget til at lave om i sin startellever, fordi Mikkel Damsgaard gled ud af truppen med influenza. Brentford-profilen var ellers Danmarks helt store oplæg til kampen mod Portugal. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - første kvartfinale

FT

DAN

1 - 0

POR

24'
00
Christian Eriksen
Brændt straffe
78'
10
Rasmus Højlund
Mål

Da Danmarks startopstilling til kampen mod Portugal landede, var der flere overraskelser blandt Brian Riemers 11 udvalgte. 

Mika Biereth var foretrukket foran Rasmus Højlund, og så fik Jesper Lindstrøm lov til at indlede opgøret. 

Dog var det faktisk slet ikke meningen, at Everton-lejesvenden skulle kastes i ilden fra start, men en influenzaramt Mikkel Damsgaard lavede om på planerne. 

Det fortalte landstræneren til den skrevne presse efter torsdagens flotte 1-0-sejr over Portugal.

- Skulle Mikkel Damsgaard være startet inde?

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Riemers plan gik i vasken 12 timer før: Tog en kop kaffe mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Ja, det skulle han.

I stedet for hvem?

- I stedet for Jesper Lindstrøm.

- Og det kan jeg godt sige til jer nu, for der var en klar plan med Damsgaard. Han var det helt store oplæg og skulle være med til at skabe et overtal centralt, og det må jeg bare sige, at Jesper gjorde til perfektion.

- Han har haft en hård tid den unge mand, og jeg har fulgt ham tæt, fordi jeg synes, han er en fantastisk fodboldspiller. 

- Han viste os, at han var klar til at tage den opgave, som var vores mest formstærke spillers. Mikkel Damsgaards opgave.

- Han ryger ud i morges med influenza. Der skulle jeg lige have en kop kaffe mere, kan jeg fortælle dig. Men hvilken måde at træde ind på af Jesper. Stor ros for det.

Jesper Lindstrøm og Gustav Isaksen på den anden kant er begge udfordrende kantspillere, som du gerne vil have i dit system. Ser du også det i Mikkel Damsgaard, siden han skulle være startet?

- Jeg synes, Damsgaard er en langt bedre presspiller, end folk gør ham til. Han erobrer mange bolde og villig til at lægge et stort pres, men det er klart, at det er to forskellige typer.

- Damsgaard er lidt mere en dirigent, mens Lindstrøm er energibundtet og kan udfordre en-mod-en. Så det er to spillere, vi kan lege med.

Returkampen i Lissabon mellem Portugal og Danmark spilles på søndag 20.45. 

Den samlede vinder booker billet til Nations League-semifinalen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - første kvartfinale

FT

DAN

1 - 0

POR

24'
00
Christian Eriksen
Brændt straffe
78'
10
Rasmus Højlund
Mål
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce