International -Riise stopper: Gløden er væk
2016-06-13 11:21:06
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Riise stopper: Gløden er væk

35-årige John Arne Riise meddeler, at han stopper sin aktive karriere med øjeblikkelig virkning, da lysten og gløden er væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For tre måneder siden skrev 35-årige John Arne Riise kontrakt med hjemlandets Aalesund, hvor han kom til at spille med broren Bjørn Helge Riise og blandt andre også danske Mikkel Kirkeskov.

Men mandag meddeler Riise, der har spillet 110 kampe og scoret 16 gange for Norge, at han stopper karrieren med øjeblikkelig virkning – midt i den norske sæson.

- Glæden, gløden og viljen er ikke længere stærk nok til at præstere mit bedste. Jeg har lyst til at spille fodbold, men motivationen er ikke stærk nok til at køre løbet på topniveau, skriver Riise blandt andet i et langt indlæg på sin hjemmeside.

Riise forklarer endvidere, at han egentligt havde planer om at spille videre i Tippeligaen til han var 40 år, men sådan blev det altså ikke, forklarer Riise og beklager samtidigt over for Aalesund og hans holdkammerater.

Riise nåede i karrieren blandt andet tre sæsoner i Monaco, syv i Liverpool, tre i Roma og tre i Fulham.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce