2. Division -Ringkøbing forlænger med FCM-lejesvend
Foto: Henrik Olesen, Ringkøbing IF
2017-10-18 10:34:40
Foto: Henrik Olesen, Ringkøbing IF

Ringkøbing forlænger med FCM-lejesvend

Ringkøbing har forlænget lejeaftalen med FC Midtjyllands Gloire Rutikanga, som nu er i klubben frem til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ringkøbing IF har siden i sommer haft glæden af FC Midtjyllands Gloire Rutikanga, som har været i klubben på en lejeaftale. Og den lejeaftale er nu blevet forlænget, så den løber frem til næste sommer.

Cheftræner Nicolai Wael er glad for forlængelsen.

- Det har taget lidt tid for Gloire at vænne sig til skiftet fra FCM til Ringkøbing, men den - seneste halvanden måned er det gået stærkt, siger Nicolai Wael ifølge klubbens hjemmeside.

- Han har spillet nogle gode kampe, og han besidder et stort talent, og potentialet er til noget stort. Gloire er dog stadig ung, og derfor skal der bygges mere på ham, men han er villig til at lære og med hans tilgang til træning, så er der ingen tvivl om, at vi får stor glæde af ham, siger Nicolai Wael.

Hovedpersonen selv er også glad for, at aftalen nu er forlænget.

- Jeg har været glad for min tid i Ringkøbing indtil nu. Jeg synes, at jeg er faldet godt ind på holdet og har fået nogle gode holdkammerater, ligesom der er et godt træningsmiljø i klubben. Mit mål er, at jeg kan bidrage med, at vi kommer i oprykningsspillet efter vinteren. Det er det, vi alle sammen stræber efter, siger Gloire Rutikanga.

Den 20-årige congoleser har aldrig spillet kampe for FC Midtjyllands førstehold, men har altså spillet otte kampe på 2. divisionsniveau i løbet af efteråret.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce