2. divisionsklubben Ringkøbing hentede i sommer den 20-årige offensivspiller på overskudslageret i Esbjerg.
Det har vist sig at være en klog beslutning, da den unge kreatør har fået spilletid i 13 ud af efterårets 14 kampe. Det har derfor kastet en kontraktforlængelse af sig.
- Jeg er glad og stolt over, at Ringkøbing har tilbudt mig en kontrakt på halvandet år. Jeg ser et kæmpe potentiale i klubben, og jeg glæder mig til, at vi skal prøve kræfter med de bedste hold i 2. division i det nye år, siger Thorup til klubbens hjemmeside.
Matias Thorup har bidraget med to scoringer og ét oplæg i efterårets kampe.



Ringkøbing
CampoBet 2. division






























