Mandag aften er Sveriges øjne rettet mod Eleda Stadion i Malmö.
Her tager de forsvarende Allsvenskan-vindere fra Malmö FF imod IFK Göteborg, som historisk er rivaler grundet klubbernes historie som de mest vindende i Sverige.
Malmö topper med 23 gange SM-guld, mens IFK Göteborg følger efter med 18 styks, hvor den seneste blev vundet tilbage i 2007.
Selv om nutiden Göteborg-mandskab kæmper i den tungere del af tabellen, har de mandag en mulighed for at spille en rolle, når de kan sætte en kæp i hjulet på Malmös guldhåb.
Vinder Malmö opgøret er den nemlig svenske mestre for 24. gang i historien, men det vil IFK-spillerne ikke stå model til.
- De jagter guldet - men vi planlægger at ødelægge den fest, siger IFK Göteborgs midtbanespiller Ramon Pascal Lundqvist til Fotbollskanalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han bakkes op af holdkammeraten Gustaf Norlin.
- Selvfølgelig er det en ekstra motivation at tage til Malmö og være 'party poopers'. Det skader ikke. Det har vi også i tankerne.
- Man vil ikke have, at det hold, man møder, skal vinde SM-guld, når man spiller den kamp. Det tager vi som ekstra motivation, siger han.
I Malmö-lejren er man godt klar over, at rivalerne i klassikermødet ikke bare lægger sig ned uden kamp.
- Det er en stor, stor rival, og de vil gøre alt for, at vi ikke skal vinde. Det bliver en hård kamp.
- Det føles som om, at de måske vil gøre endnu mere end noget andet hold, siger Malmö-angriberne Isaac Kiese Thelin.
Opgøret mellem Malmö og IFK Göteborg spilles mandag 19.10, og Bold er til stede i det svenske for at følge opgøret helt tæt.

IFK Göteborg
Malmö FF
Allsvenskan


























