Santos -Robinho vender hjem til Santos - løn: 1700 kr
2020-10-11 11:10:02
Foto: Getty Images

Robinho vender hjem til Santos - løn: 1700 kr

Robinho tager tilbage til der, hvor det hele startede, nemlig i Santos, men for en ganske beskenden løn, oplyser klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Robinho er ny mand i Santos, som han vender tilbage til for tredje gang.

Det er dog for en billig hyre, at den brasilianske dribler kommer på kontrakt, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Faktisk er der nærmest tale om et symbolsk beløb, for den nu 36-årige Robinho kommer kun til at modtage 1500 brasilianske real om måneden, svarende til 1700 danske kroner, skriver klubben.

Der er da også tale om en kort kontrakt, da han har skrevet under med klubben, som han betegner som sit hjem, for fem måneder.

- Dette har altid været mit hjem. Mit mål er at hjælpe på og uden for banen og få Santos FC til at vende tilbage til toppen. 

- Vidunderlig følelse at kunne vende tilbage til klubben, der designede mig til fodbold. Det er her, jeg voksede op. Jeg drømte altid om at blive fodboldspiller, og Santos FC gjorde det hele muligt, siger han til klubbens hjemmeside.

Robinho har gennem sin snart 20 år lange karriere optrådt for blandt andre Real Madrid, Manchester City og AC Milan.

Senest var han i tyrkiske Istanbul Basaksehir, som han forlod efter sidste sæson.

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce