



Glen Riddersholm havde valgt fire danskere fra start, da IFK Norrköping fik besøg af Halmstads BK i Allsvenskan.
Vito Hammershøy-Mistrati, Victor Lind, Marcus Baggesen og Marco Lund fik alle chancen fra start, men sidstnævnte havde en kort dag på kontoret.
Efter 40 minutter fik han nemlig direkte rødt kort, fordi dommeren vurderede, at han fratog gæsterne en oplagt målchance.
Norrköping-lejren virkede ikke til at være enig, men det ændrede ikke på, at de nu kun havde ti mand på banen.
I anden halvleg kom Halmstads BK også foran, men med ti minutter igen fik Hammershøy-Mistrati prikket en udligning i kassen efter en lidt tilfældig bold.
Dermed lignede det længe, at kampen ville slutte uden vinder, men i overtiden tog Mohammed Naeem sagerne i egne fødder.
Han fik driblet bolden ind i banen, hvorefter han sendte en flad afslutning i mål med højrebenet.
Riddersholm og co. måtte derfor indkassere et sent nederlag. I tabellen er de nummer syv med 19 point.


Norrköping
Halmstad
Allsvenskan























