2023-02-23 20:37:20

Rødt kort og vildt selvmål i stor ydmygelse af FCM

FC Midtjylland er ude af Europa League, efter de blev ydmyget af Sporting. Opgøret endte nemlig med en portugisisk sejr på hele 4-0, hvor flere FCM-spillere dummede sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden 1/16-finale

FT

FCM

0 - 4

SCP

21'
01
Sebastián Coates
Mål
38'
01
Paulinho
To gule kort
50'
02
Pedro Goncalves
Mål
77'
03
Pedro Goncalves
Mål
85'
04
Stefan Gartenmann
Selvmål

Det kunne blive en historisk dag for FC Midtjylland, da de torsdag fik besøg af Sporting i Europa League.

Her skulle de to mandskaber kæmpe om en plads i ottendedelsfinalerne, og hvis midtjyderne kunne sikre sig den billet, ville det være første gang i klubbens historie, og derfor var der lagt i kakkelovnen til et brag på heden.

FCM kom da også med en masse selvtillid i bagagen, efter de tidligere på ugen smadrede rivalerne fra Viborg med 4-0, hvor Gustav Isaksen leverede et hattrick.

Han var også med i torsdagens startopstilling mod Sporting, hvor midtjyderne skulle have en sejr, eftersom det første opgør nede i Portugal endte med 1-1 grundet en udligning af Sporting i de døende sekunder.

Isaksen var da også flyvende i kampens indledning, hvor han i flere omgange var en trussel på højre kanten.

Det var generelt en god start for midtjyderne, hvor Isaksen og Valdemar Byskov begge fik vist sig flot frem, men der blev hurtigt stille på MCH Arena, hvis man ikke medregner larmen fra Sporting-fansene.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Rødt kort og vildt selvmål i stor ydmygelse af FCM
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter 21 minutter formåede Sporting nemlig at bringe sig i front efter et hjørnespark, hvor FCM-defensiven ikke så særlig heldig ud.

Her blev der slået et hjørnespark til bagerste stang, hvor hverken keeper Jonas Lössl eller Oliver Sørensen fik clearet, og efter noget klumpspil kunne Sebastian Coates heade Sporting foran tæt under mål.

Det var en ærgerlig scoring set med midtjyske briller, men Albert Capellas’ mandskab var tæt på at svare igen. 

Paulinho blev skurken for FCM
Efter en lille halv time blev startdebutanten Astrit Selmani spillet helt fri på kanten af feltet, men chancen løb ud i sandet for FC Midtjyllands lejesvend.

Det blev dog værre endnu for værterne, da Paulinho stjal alle overskrifterne i løbet af to minutter, men det var på en kedelig bekostning. Efter 36 minutter modtog han nemlig et gult kort, og to minutter senere fik brasilianeren endnu et.

Her begik Paulinho et klodset frispark, og det endte derfor med en tur tidlig i bad, mens resten af FCM-mandskabet nu var hårdt presset.

I anden halvleg skulle der så ske noget helt andet, og derfor valgte Albert Capellas at smide tre nye spillere i aktion i form af Emam Ashour, Victor Bak og Edward Chilufya, men de fik på ingen måde en drømmestart.

Midtjyderne blev nemlig presset fra start, hvor Jonas Lössl var nødt til at give en stor redning frem.

Vildt FCM-selvmål i ydmygelse
Jonas Lössl var dog prisgivet fem minutter inde i anden halvleg, da Sporting havde et hjørnespark. Her endte en returbold hos Pedro Goncalves, som uden for feltet resolut flugtede kuglen ind i netmaskerne.

Sikke et mål af Sporting-profilen, som gav FCM nye problemer i jagten på et historisk resultat.

Dette var egentlig et signal til FCM-spillerne om, at de nu skulle frem på banen i håb om et stort comeback, men der var intet, som fungerede for ulveflokken på MCH Arena.

Det var nemlig fortsat Sporting, som var det farligste mandskab, mens Isaksen og co. skød med løst krudt, og det blev de straffet for med 13 minutter tilbage af opgøret.

Her var Pedro Goncalves nemlig igen på spil, da han tog chancen med et skud fra kanten af feltet, hvor bolden fløj ind i ryggen på Kristoffer Olsson. Det snød Lössl inde på stregen, og så var gæsterne foran 3-0.

Det blev for meget for flere af de midtjyske fans, som nu begyndte at udvandre fra MCH Arena i takt med, at FCM’s håb om et europæisk eventyr blev mindre og mindre.

Ydmygelsen blev total fem minutter før tid, da Stefan Gartenmann modtog bolden uden for feltet, hvor han valgte at sende bolden tilbage til Lössl midt for målet.

Problemet var bare, at Lössl stod på den anden side af stolpen, og derfor noterede Gartenmann sig for et kedeligt selvmål.

Det blev også kampens sidste mål, og dermed er FC Midtjylland ude af Europa League, efter de sammenlagt taber med 1-5 til Sporting.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden 1/16-finale

FT

FCM

0 - 4

SCP

21'
01
Sebastián Coates
Mål
38'
01
Paulinho
To gule kort
50'
02
Pedro Goncalves
Mål
77'
03
Pedro Goncalves
Mål
85'
04
Stefan Gartenmann
Selvmål
Annonce

51 kommentarer

Se kommentarer
Annonce