2021-11-17 07:53:28

Roma-midt: Mourinho er altid den rette til job

AS Roma-træner Jose Mourinho er altid den rette mand til jobbet, lyder rosen fra hans midtbanespiller Jordan Veretout. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jose Mourinho overtog i sommer trænersædet i den italienske hovedstad hos AS Roma. 

Her har han indtil videre ført holdet til en sjetteplads i Serie A, hvilket vel bedst kan betegnes som hverken fantastisk eller forfærdeligt. 

Fra egne spiller modtager den karismatiske træner dog store roser fra midtbanespilleren Jordan Veretout i et interview med Le Parisien. 

- Jose Mourinho er altid den rette mand for jobbet. Han er en vinder og en træner, der egner sig til et stort projekt som det, Friedkins (ejeren, red.) har i Roma. 

- Han er streng, han har en utrolig erfaring, han har vundet meget og får alle til at dedikere sig 200 procent, siger Jordan Veretout, der også er sikker på, at Mourinho nok skal finde en måde og tøjle de krævende omgivelser i Rom. 

- Han vil finde en måde at styre dynamikken. I Rom er der meget passion. Hvis du vinder, er du på toppen. Hvis du taber, så er det en tragedie.

Mourinho har kontrakt til 2024. 

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0