22-årige Ante Coric skifter for den kommende sæson Roma ud med den næstbedste række i Spanien, hvor Almeria står klar med en sæsonlang lejekontrakt.
Det skriver Roma på sin hjemmeside, hvor det oplyses, at Almeria betaler tre millioner kroner for at leje den kroatiske angriber.
I aftalen er også en købsoption, hvis særlige sportslige forhold opfyldes. Så kan Almeria skaffe sig Coric for 45 millioner kroner.
Ante Coric kom til Roma i 2018, hvor han fik en kontrakt til 2023. I sidste sæson blev det til 48 minutter fordelt på tre kampe for Serie A-klubben.


Almeria
Roma
Serie A

























