Det er ikke meget Ante Coric har spillet for Roma siden skiftet fra Dinamo Zagreb i 2018.
To indhop i Serie af i sin første sæson, og så sendte italienerne ham på lån til Almeria i den næstbedste spanske række.
Her blev det til noget mere spilletid, men ikke noget, der har gjort, at Roma har villet holde på kroaten.
Coric er nemlig blevet sendt på lån igen - denne gang til hollandske VVV Venlo, der sikrer sig kroaten resten af sæsonen med en købsoption.
Det oplyser klubben på dens hjemmeside.
Den 23-årige playmaker kom til Roma fra kroatisk fodbold, hvor han i Dinamo Zagreb var et stort talent, som nåede mere end 100 kampe for klubben trods hans unge alder, ligesom han debuterede for det kroatiske landshold allerede i 2016.


VVV-Venlo
Roma

































