Mads Enggård er blevet solgt i en stor handel til norske Molde.
Derfor har Randers FC ledt efter en ny midtbanespiller, og nu er jagten blevet afsluttet.
Torsdag er André Rømer blevet købt i FC Midtjylland, og det har Randers-sportsdirektør Søren Pedersen sat ord på.
- Vi får André Rømer ind, fordi vi efter salget af Enggård har et hul på midtbanen, som skal udfyldes.
- Han har været i klubben før, og vi ved, hvad han står for. Han kender den danske liga, så det er en spiller, som vi har stort kendskab til.
- André skal ind og bidrage med lidt af det samme, som han gjorde sidst han var her.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Udover at han er en utrolig dygtig fodboldspiller, så skal hans rutine, erfaring og lederskab, være med til at sikre, at vi har en god struktur, så den enkelte spiller og holdet kan shine, siger sportsdirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.
Rømer vendte tilbage til FCM for et år siden. I alt står han noteret for 187 kampe for ulvene, som han har været med til at vinde tre mesterskaber med.
For Randers har midtbanespilleren mellem juli 2018 og februar 2021 tidligere spillet 88 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Randers FC
3F Superliga


























