Cristiano Ronaldo formåede ikke at vinde det saudiarabiske mesterskab med Al-Nassr denne sæson, men den portugisiske verdensstjerne har tænkt sig at give den et skud mere næste sæson.
Planen er nemlig at blive i Saudi-Arabien, fortæller den 38-årige angriber, der også roser ligaens udvikling til skyerne:
- Jeg er glad her. Jeg ønsker at fortsætte her, og jeg kommer til at fortsætte her.
- I min optik, hvis de fortsætter det arbejde, som de ønsker at gøre her de næste fem år, så tror jeg, at den saudiarabiske liga kan blive blandt de fem bedste i verden, siger Ronaldo ifølge Daily Mail.
Artiklen fortsætter efter billedet

Portugiseren erklærede også sin kærlighed overfor landet og klubben, og lover at fortsætte med at levere sit bedste:
- Jeg vil være en del af jeres verden, jeres kultur. Jeg bliver her. Jeg håber, at jeg underholder folket i mine kampe, med mine præstationer. Jeg vil vinde ting.
- Tak for at byde mig velkommen. Jeg vil forsøge at give mit bedste i den tid jeg er her.
Ronaldo nåede at score 14 mål i 19 kampe for Al-Nassr, som han skiftede til den første januar 2023.


Al Nassr FC
































