Cristiano Ronaldos interview med Piers Morgan er gået verden rundt, og de kontroversielle udtalelser fra interviewet vil næsten ingen ende tage.
Torsdag blev sidste del af interviewet offentliggjort, og her kommer den portugisiske landsholdsspiller ind på en række interessante emner.
Blandt andet episoden under Premier League-kampen mellem Manchester United og Tottenham i indeværende sæson, hvor angriberen nægtede at lade sig indskifte og forlod stadion før tid.
- For at være ærlig over for dig, er det noget, jeg fortryder, at jeg forlod stadion, siger Ronaldo ifølge Sky Sports.
- Det er svært at sige det 100 procent, men lad os bare sige, at jeg fortryder. Men på samme måde følte jeg mig provokeret af træneren. En træner, som vil smide mig på banen i tre minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Beklager, men jeg er ikke den slags spiller. Jeg ved, hvad jeg kan give til holdet.
- Fortæl mig ikke, at topspillerne, spillere, der gør alt, vil gå med til at spille tre minutter. Kom nu, det er uacceptabelt.
- Træneren havde ikke respekt for mig. Så det er derfor forholdet er, som det er. Han bliver ved med at sige i pressen, at han talte med mig, og at han kan lide mig. Men det er kun foran pressen. Det er helt sikkert.
Ronaldo har i indeværende sæson scoret tre mål i 16 kampe for Manchester United.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League
Portugal























