2024-10-12 13:30:00

Rønnow ramte bunden: Var bestemt ikke optimalt

Frederik Rønnow spiller i dag en stor rolle i Union Berlin, men de første år i Bundesligaen var svære og starten i Berlin var langtfra let.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Alicante
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 3. runde

FT

SPA

1 - 0

DAN

Livet som professionel i udlandet er langtfra altid en dans på roser, hvor oplevelserne kun er positive.

For Frederik Rønnow blev det en svær start på tilværelsen med skiftet til Frankfurt, hvor tilliden var begrænset, siden røg han til Schalke 04, hvor opholdet heller ikke var en dans på roser.

Efter få kampe i Frankfurt var tilliden reelt væk til Rønnow, fordi klubben hentede Kevin Trap hjem igen.

Det permanente skifte til Union Berlin i sommeren 2021 havde heller ikke den start, han havde drømt om. For han spillede slet ikke.

- Jeg tror, jeg ramte bunden i foråret 2022. Jeg havde lige foretaget mit andet klubskifte inden for ét år, men jeg spillede stadig ikke. Og min første periode i Frankfurt og siden Schalke 04 var bestemt ikke optimal, forklarer Frederik Rønnow og uddyber:

- Men af og til skal der tilfældigheder til for at tingene ændrer sig. Det skete for mig. Og nu føler jeg, at jeg har lært at slappe mere af i de situationer, jeg befinder mig i.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Rønnow ramte bunden: Var bestemt ikke optimalt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg nyder det pres, man oplever i Bundesligaen, fordi det er af en helt anden størrelse end Superligaen. Men jeg har også lært meget af den modgang, jeg oplevede i starten og fundet frem til, hvornår jeg præsterer bedst.

- Det er, når jeg kan nyde momenterne og ikke tænker for meget over tingene. Jeg slapper meget mere af nu end tidligere.

- Det hænger givetvis også sammen med den erfaring, jeg har opbygget efter syv år i udlandet, forklarer Frederik Rønnow, der for længst er kommet ud på den anden side.

Han er i færd med sin tredje sæson som fast førsteholdskeeper for Union Berlin, der har fået en forrygende start på sæsonen med 11 point efter de seks første spillerunder.

Foto: Andreas Gora/Ritzau Scanpix.

Glad for Svensson
Han er glad for at have fået Bo Svensson som cheftræner, fordi han har tilført mange nye ideer til Union Berlin.

- Vi havde en ekstrem svær sæson sidste år, hvor vi nærmest først reddede os på sidste spilledag.

- Bo er kommet ind, har skabt optimisme med nye ideer og indspark til, hvordan vi skal gøre tingene. Det har i starten af sæsonen været et meget positivt forløb, siger Frederik Rønnow, der oplever en stor forskel på en dansk og tysk cheftræner.

- Der er normalt et distanceret forhold til en tysk træner. Han sætter retningen og bestemmer. På den måde er det ofte mere hårdt og disciplineret med en tysker som cheftræner. Jeg nåede jo at opleve det med Alexander Zorniger, inden jeg rejste fra Brøndby, forklarer Frederik Rønnow og forklarer lidt om Bo Svenssons anderledes tilgang til spillertruppen.

Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix.

- Jeg kan mærke på Bo, han har et mindre distanceret forhold til spillerne, end vi er vant til. Men man er ikke i tvivl om, hvem der bestemmer og hvem der sætter retningen, siger 32-årige Frederik Rønnow, der har lavet en aftale med Union Berlin frem til sommeren 2027.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 3. runde

FT

SPA

1 - 0

DAN

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce