Kun med Bold+
- Jeg kan godt forstå, at der er meget snak om det nu. Alle kan se, at kontrakten snart udløber, og det ved jeg jo også godt.
Han er den yngste debutant i FC Københavns historie. En ægte fan-darling.
Fra det sekund, han for første gang betrådte græstæppet i Parken, har tribunerne været med ham.
De har sunget hans navn. Hans sang. Om han har spillet, siddet på bænken eller været helt ude, er der blevet skreget ROOONY, ROOONY, ROOONY.
Men tilbage står spørgsmålet: Hvad skal der ske med Roony Bardghji?
Om lidt kan den 19-årige svensker frit tale med andre klubber.
Om lidt kan han beslutte sig for at sige farvel til den klub, der hentede ham som blot 14-årig, da alle rev og flåede i ham, mens han spillede i Malmö FF.
Om lidt kan FCK se ham forsvinde kvit og frit, når hans kontrakt udløber ved årets udgang.
Om lidt kan de ende med at vinke endegyldigt farvel til op imod 25 mio. euro, som klubben på et tidspunkt drømte om at få for ham, da Tottenham, Manchester United, FC Barcelona, Chelsea og Bayern München blev meldt interesseret i ham.
Nye vinde
Eller også kan der ske det, som mange for bare et halvt år siden anså for at være helt urealistisk.
Roony Bardghji kan forlænge sin aftale med FC København.


FC København
3F Superliga