International -Rosenborg henter 21-årig svensker
2017-07-08 15:51:01
Foto: Knut Inge Røstad

Rosenborg henter 21-årig svensker

Jonathan Levi skifter fra den næstbedste svenske række til de forsvarende mestre i Norge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mike Jensen, Nicklas Bendtner og Jacob Rasmussen kan se frem til en ny svensk holdkammerat, da Rosenborg netop har offentliggjort købet af den 21-årige offensivsspiller Jonathan Levi.

Svenskeren kommer til på en aftale frem til udgangen af 2021 fra Superettan-klubben Östers IF, hvor han har været direkte involveret i syv mål i sæsonenes første 11 kampe.

Hovedpersonen udtaler, at den tidligere AaB-angriber Rade Prica havde en finger med i skiftet.

- Jeg spillede sammen med Rade et halvår i Landskrona, og der sagde han, at hvis jeg fik chancen for at komme til Rosenborg, så skulle jeg gribe den, siger Levi på nordsmændenes hjemmeside.

Levi er ikke med i eftermiddag, når Rosenborg, med Jensen og Bendtner fra start, møder Sandefjord hjemme.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce