Den norske midtbanespiller Alexander Tettey vender tilbage til norsk fodbold efter 12 sæsoner i udlandet.
Storklubben Rosenborg har nemlig hentet Tettey hjem på en kontrakt, der gælder i resten af 2021-sæsonen.
Alexander Tettey har i de seneste mange sæsoner været en del af Norwich-truppen, som i næste sæson vil være at finde i Premier League, men nu er det altså tid til at vende tilbage til Norge for den 35-årige midtbanespiller.
Det siger Alexander Tettey selv til Rosenborgs hjemmeside.
- Det står skrevet i stjernerne, at det er fint at afslutte karrieren i Rosenborg. Nu er et passende tidspunkt at vende hjem på, og Rosenborg er mit hold.
- Når de kommer på banen, og det hele passer, så er det svært at sige nej, siger Alexander Tettey til klubbens hjemmeside.
Klubben oplyser samtidigt, at når Tettey lægger støvlerne på hylden, så er der skrevet ind i aftalen mellem parterne, at nordmanden efterfølgende bliver en del af SalMar Akademiet, som er Rosenborgs talentafdeling.
Tidligere har Tettey været i Rosenborg fra 2003 til 2009, hvor turen så gik til franske Rennes, inden Norwich sikrede sig den defensive midtbanespiller i 2012.
— Rosenborg Ballklub (@RBKfotball) May 12, 2021


Rosenborg
Norge Eliteserien


































