Super Lig -Ross kom på måltavlen i Galatasaray-debut
2022-10-19 21:53:47
Foto: Galatasaray

Ross kom på måltavlen i Galatasaray-debut

Mathias Ross fik onsdag aften debut for Galatasaray, og den danske stopper kvitterede for tilliden ved at score til 5-0 i pokalkampen mod Kastamonuspor. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Lig - 11. runde

FT

KAS

0 - 1

VBB

Mathias Ross skiftede i sommer til tyrkiske Galatasaray, men den danske forsvarsspiller havde før aftenens pokalkamp mod Kastamonuspor endnu ikke fået spilletid. 

Men til onsdagens pokalkamp fik han lov til at starte, og danskeren skulle ikke bruge mere 66 minutter, før han fik scoret sit første mål for den tyrkiske klub. 

Men inden da kunne han se sine holdkammerater gå målamok. 

Efter 27 minutter scorede Milot Rashica til 1-0, da hans afslutning blev rettet af, mens Haris Seferovic fordoblede føringen 12 minutter senere med en sikker afslutning fra en position midt i Kastamonuspor-feltet. 

I anden halvleg gjorde Bafetimbi Gomis det til 3-0, før Rashica scorede sit andet mål og gjorde det til 4-0. 

Og så var det Ross' tur til at markere sig. Danskeren kom først på et frispark og headede flot bolden ind ved fjerneste stolpe. 5-0.

Kerem Akturkoglu og Hamza Akman lukkede opgøret med scoringer til 6-0 og 7-0, hvilket også blev kampens resultat. 

Galatasaray er nu videre til 1/32-delsfinalerne i den tyrkiske pokalturnering. 

Victor Nelsson var ikke med til opgøret. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Lig - 11. runde

FT

KAS

0 - 1

VBB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce