Ruben B: Fra dåseleverpostej til Westfalen

Han var kendt som den bomstærke angriber, som Superliga-forsvarsspillerne havde svært ved at håndtere, men vejen til Brøndby-toppen var noget usædvanlig for Ruben Bagger.

Roskilde-knægten havde aldrig været udtaget til så meget som et regionalt hold, men så greb han knoglen og fik fat i Tom Køhlert, og få måneder efter spillede han Superliga-fodbold.

- Jeg var aldrig det store lysende talent, og for at sætte det hele lidt i relief, havde de fleste Brøndby-spillere, jeg spillede sammen med i starten på andetholdet, været på diverse ungdomslandshold, men jeg havde aldrig været på så meget som et SBU-hold.

- Jeg er nok et eksempel på, at man aldrig skal give op, og at det hele ikke kun drejer sig om talent, men at man kan komme langt på hårdt arbejde, siger Bagger til bold.dk.

Opkald til Køhlert blev afgørende

Ruben Bagger spillede fodbold i Roskilde, men i sommeren 1993 fik han mod på at prøve sig af på højere niveau. 

Sammen med et par holdkammerater inviterede han sig selv til træning i Brøndby, og det var andetholdets træner Tom Køhlert heldigvis med på. 

- Vi var tre spillere, som gerne ville prøve os af på højere niveau. Vi var glade for den træner, vi havde i Roskilde, men han stoppede, og så tænkte vi, at tiden var den rette til at se, hvad det kunne blive til.

- Derfor ringede vi til Tom Køhlert og vi fik lov til at træne med andetholdet, selvom vi egentlig var for gamle. Jeg var selv 21, og de ville helst ikke have nogen, der var ældre end 20, men det gik heldigvis. 

- Vi spillede nogle kampe i løbet af sommerferien, og da vi nåede til at skulle træffe en beslutning om, hvorvidt vi ville give det en chance i Brøndby resten af efteråret, skulle vi spille en U23-kamp mod Lyngby.

- Køhlert lovede mig en startplads på min normale position, men Ebbe Skovdahl kom ned og skulle træne os i kampen, og pludselig startede jeg ude. Jeg blev dog skiftet ind undervejs, og så scorede jeg et par mål og lagde op til et par stykker, og så blev jeg selvfølgelig hængende i klubben.

Fra Roskilde til Dortmund på rekordfart

Ruben Bagger startede på andetholdet, men der gik ikke mange uger, før han var aktuel på Brøndbys bedste hold.

Og få måneder efter, han havde spillet bold i Roskilde, spillede han på en af de største fodboldarenaer i Europa. 

- Jeg tog til Brøndby i sommeren 1993 og fik allerede debut i Superligaen i efteråret. Jeg havde ingen kontrakt, men spillede der fuldstændig frivilligt, og jeg fik først min første kontrakt, som var en deltidskontrakt, om vinteren.

- Det var vist mere af nød end af lyst, at jeg kom på førsteholdet. Klubben havde lidt stram økonomi og var nødt til at sætte nogle unge spillere ind, blandt andet en gruppe spillere, som var lidt yngre end mig, og som nogle år senere udgjorde den faste stamme på førsteholdet.

- Jeg kom ind til min Superliga-debut mod Ikast i efteråret og nåede to-tre kampe, også en udekamp mod Dortmund i Europa Cuppen. Det var lidt af en kamp at komme ind i, og jeg regnede overhovedet ikke med, at jeg så få måneder efter Roskilde skulle spille på det kæmpe stadion i Tyskland.

En gylden generation

Selvom Ruben Bagger var et par år ældre end en række af de talentfulde spillere på klubbens andethold, blev han en del af en gylden årgang, som kæmpede sig op på førsteholdet og siden udgjorde stammen på holdet i en længere årrække.

- Vi havde spillere som Per Nielsen, Kim Daugaard, Allan Ravn, Peter og Ebbe Sand. Det var nogle virkelig gode spillere på det andethold, og vi slog blandt andet Køge, som havde Jon Dahl, Erik Rasmussen og sådan nogle spillere på holdet.

- Det var hårdt arbejde i Brøndby, og selvom vi unge spillede på andetholdet som amatører, blev der gået lige så meget til den, som der gjorde på førsteholdet. Folk ville virkelig vinde og var klar til at give alt for at spille i weekenden og vinde for sit hold. 

- Vi løb de ekstra meter og tacklede ekstra hårdt, og det kunne godt gøre ondt at spille i Brøndby, men det var en stor grund til, at vi senere vandt så meget på førsteholdet. I perioder var vi vores modstandere fysisk overlegne, og det var en af grundene til, at vi vandt de mesterskaber.

- Jeg havde ikke gjort mig tanker om at blive professionel. Jeg elskede bare at spille fodbold, men ville gerne prøve mig af på en anden hylde, og jeg fandt mig bare sindssygt godt tilpas i Brøndby.

- Vi var nogle unge drenge på andetholdet, som virkelig ville det og gav den max gas hver dag til træning. Vi pressede hinanden virkelig hårdt, og det var med til at gøre os bedre. Jeg rykkede mig blandt andet utroligt meget af at spille med de meget dygtige spillere.

Ruben Bagger fejrer endnu et trofæ med sine holdkammerater. Foto: Getty Images

Dåseleverpostej og Superliga

Starten af tiden i Brøndby var hårdt slid for amatøren Bagger.

Den store angriber havde ikke gjort sig de store tanker om at få en kontrakt, så hverdagen bød på hårdt arbejde på en fabrik i Roskilde, inden han spillede elitefodbold i Brøndby om aftenen.

- Da jeg startede i Brøndby, var jeg lige blevet færdig med min HF og arbejdede på en kødkonservesfabrik, så jeg kunne samle point nok til at komme på en videregående uddannelse. Dengang samlede man point for at komme ind på uddannelser, og jeg ville gerne læse til fysioterapeut og arbejdede derfor for at skrabe point nok sammen.

- Så jeg gik og lavede cocktailpølser og leverpostej på dåse til hverdag. Det var fysisk hårdt arbejde fra 7-15, og så kunne jeg lige nå hjem og sove en time, og så var det af sted til træning i Brøndby hver dag. 

- Det var fire-fem gange om ugen fra seks om morgenen til ud på aftenen plus kamp i weekenden. Det var en hård tid, men også en fed tid.

- Jeg søgte ind på fysioterapeutskolen og blev optaget på skolen i Næstved i 1994, men det var samtidig med, at jeg blev tilbudt min første kontrakt i Brøndby. Så jeg skulle vælge min drømmeuddannelse eller vælge en fodbolddrøm, som pludselig var opstået, og der valgte jeg fodbolden, hvilket jeg selvfølgelig ikke har fortrudt.

- Jeg ville gerne være fysioterapeut, men beslutningen var nu ret nem som 21-årig. I den alder kan man virkelig tillade sig at gøre, hvad man brænder for, og det var selvfølgelig fodbolden.

Kunne skubbe og skyde

Bagger var midtbanespiller, da han tog til Brøndby, og i starten af hans tid i klubben blev han rykket rundt på forskellige pladser.

Det var først, da han spillede under Danmarks nuværende landstræner, at han fandt sig til rette i angrebet.

- Jeg var midtbanespiller i starten og blev først angriber, da Åge Hareide kom til Brøndby. Jeg har aldrig været typen, som scorede et hav af mål. Jeg scorede jo aldrig 20 mål på en sæson, men jeg kunne nogle andre ting.

- Som jeg altid har sagt om mine evner: Jeg kunne skubbe og skyde.

- Jeg var desuden en type, som var meget afhængig af mine holdkammerater, for jeg havde ikke selv farten til at kunne afdrible et halvt hold og komme alene igennem med målmanden, men måtte bande mig igennem til mine chancer.

- Desuden var jeg god til at lægge op til mine holdkammerater. Det var mere den type, jeg var.

Der findes spillere, som frygter at blive ramt hårdt i hovedet i en frisparksmur. Der findes også Ruben Bagger. Og Dan Anton. Foto: Getty Images

Var 20 kilo tungere end de andre

Ruben Bagger var aldrig den mest talentfulde og iøjnefaldende på banen. 

Han forklarer selv, at han primært udviklede sig af at spille sammen med en masse dygtige holdkammerater.

- En klog fodboldspiller er også en, der lærer af sine egne og andres fejl, og det var jeg nok god til, ikke bare som ung, men i hele min karriere.

- Jeg forsøgte altid at blive bedre, og jeg var jo velsignet af at være omgivet af nogle medspillere, som havde større talenter end mig. 

- Jeg så da også nogle, som var fuldstændig fantastiske talenter, men gik helt i stå, før de blev 19 år, mens andre blev bedre og bedre gennem det meste af karrieren. Lige som mig selv.

- Jeg vidste godt, at hvis jeg skulle være med på det niveau, måtte jeg slå dem på noget andet, end hvad de var gode til, og det var i mit tilfælde fysik. Jeg var en stor dreng, og jeg vejede jo godt 90 kilo, mens de andre vejede omkring 70.

- Jeg har altid gjort, hvad der var bedst for holdet, og det har for mig kun handlet om at vinde fodboldkampe, og så var jeg ligeglad med, om det var mig, der scorede, eller om min holdkammerat gjorde det.

- Det betød lige så meget for mig at lægge op til et mål som at score det, og jeg jublede lige så meget, når Peter Madsen, Peter Graulund, Peter Møller eller Ebbe Sand scorede, som når jeg selv gjorde det.

- Det betød ikke noget for mig at score to mål, hvis vi tabte 2-3. Ej, nu scorede jeg næsten aldrig to mål i samme kamp, så lad mig sige, at det ikke betød noget, hvis jeg scorede ét mål, og vi tabte 1-2. Det, der betød noget, var, at vi vandt kampene.

Ruben Bagger jubler over en holdkammerats scoring. Denne gang Morten Wieghorst med AGF. Foto: Getty Images

Knyttede bånd efter op- og nedture

Ruben Bagger er en af de tidligere Brøndby-spillere, som ikke længere er en del af fodboldverdenen.

Han følger dog stadig Brøndby og kommer fra tid til anden på stadion, og han mærker, at folk stadig sætter pris på ham og de øvrige tidligere Brøndby-spillere.

- Jeg ses ikke med så mange af mine tidligere holdkammerater, udover Kim Daugaard, men når vi mødes på Brøndby Stadion, er det som om, vi ikke har været fra hinanden i 15 år.

- De ting, vi har været igennem sammen, på godt og ondt, har givet os noget specielt. Det er særligt de helt store op- eller nedture, som ryster folk sammen. Kampen mod Widsew Lodz, hvor vi missede Champions League, fordi de scorede i sidste minut, sidder jo i én og gør ondt, men det betyder noget, at man gik igennem sådan noget sammen.

- Det samme gør en kamp som mod Karlsruhe, hvor vi mod alle odds bankede dem med 5-0 efter at have tabt 1-3 på hjemmebane. De to er om nogle kampene, som var de bedste og værste enkeltstående oplevelser i min karriere.

- Det er da stadig dejligt at komme på Brøndby Stadion og blive mindet om, at man i sin tid var med til at gøre noget godt for klubben, som stadig betyder noget for folk i dag.

- Jeg er dog ved at være så gammel, så det er snart kun de mennesker over 40 år, som kan huske mig, siger Bagger med et grin.

- Man får Brøndby under huden, når man spiller derude, og jeg håber stadig på, at det går klubben godt, og jeg nyder at komme på stadion og genopleve gamle minder.

Ruben Bagger med en anden Brøndby-legende og god kammerat, Kim Daugaard. Foto: Getty Images

Nu er jeg Ruben fra Eltel

Den nu 47-årige Bagger forlod fodboldverdenen helt, da han stoppede karrieren i 2007. 

Det var ikke svært for ham at gå over til en hverdag uden opmærksomhed.

- Overgangen handler meget om, hvordan man er som person. Jeg dyrkede aldrig pressen og gik ikke efter opmærksomheden.

- Der er for eksempel ikke mange, der ved, at jeg har et handicappet barn, for jeg har aldrig stillet mig frem med mit privatliv som professionel fodboldspiller, så det var nemt og naturligt for mig at sige farvel til.

- Livet som fodboldspiller i privilegeret, men det hjalp mig i overgangen til en civil karriere, at jeg allerede havde prøvet at have et rigtigt arbejde, da jeg stoppede som fodboldspiller.

- Da jeg stoppede karrieren, blev jeg montør for Eltel, hvor jeg kravlede rundt i lifte og på tage rundt omkring i København, og nu er jeg projektleder samme sted.

- Jeg har altid gået ind til ting med ydmyghed, og da jeg startede som montør, var jeg den nye og grønne, og jeg brugte det aldrig, at jeg havde været professionel fodboldspiller i Brøndby. 

- Hvis folk kunne genkende mig, men ikke huskede hvorfra, sagde jeg aldrig, at jeg havde spillet i Brøndby, for hvis det alligevel ikke var derfra, de kunne genkende mig, så ville jeg bare lyde som en højrøvet idiot.

- Så jeg sagde aldrig til nogen, hvor jeg kom fra, og hvis folk sagde til mig, at de mente, de havde set mig før og kunne kende mig, spurgte jeg dem som regel, om de havde siddet i fængsel, for så var det nok derfra, og så blev de sgu lidt lange i ansigtet, siger Bagger med et grin.

- Andre kan godt genkende mig fra min karriere, og så spørger de mig til det, og det er selvfølgelig helt fint, men bare, fordi jeg engang var god til at spille fodbold, behøver jeg jo ikke at være et fedt menneske. Og jeg er jo ikke længere den professionelle fodboldspiller fra Brøndby, nu er jeg Ruben fra Eltel.

Ruben Bagger har spillet 338 kampe for Brøndby og ligger nummer ni på listen over spillere med flest kampe i klubben.