2025-02-18 11:30:00

Rud blev låst inde: Kravlede ud ad vinduet

Per Rud har været udfordret på flere fronter i den første tid som CEO i CD Mafra, hvor han er ansat til at sætte struktur på tingene og bygge klubben op – Steinlein kommer tit på besøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Segunda Liga - 23. runde

FT

MAF

1 - 4

VIZ

Per Rud har oplevet lidt af hvert, siden han i begyndelsen af januar satte sig i stolen som CEO for CD Mafra, der er FC Midtjyllands søsterklub i Portugal.

Den langsigtede mission er at bygge klubben op, mens den kortsigtede plan er overlevelse i den næstbedste portugisiske fodboldrække. På den front er Rud blevet straks-udfordret, fordi Mafra frister en tilværelse helt i bunden af den næstbedste portugisiske liga. Lige nu er der hele otte point til en redningsplads. Til gengæld er der kun fire point til pladsen, der sikrer kvalifikationskampe. Der er blot 12 kampe tilbage i sæsonen.

Derimellem har der allerede været oplevelser, som Per Rud kan grine over, når han lander hjemme i lejligheden i Ericeira, hvorfra der er udsigt til Atlanterhavet.

- Forleden blev Kenneth Andersen og jeg låst inde i vores nye omklædningsfaciliteter. Håndværkerne lukkede og låste dørene, da de gik. De havde bare ikke set, at vi var derinde. Så vi måtte kravle ud ad et vindue, fortæller Per Rud med et skævt smil.

Kenneth Andersen, der var cheftræner i FC Midtjylland i 2018-19, er i CD Mafra som individuel træner, mens Morten Mølkjær også er med i Portugal, hvor han har titel af ’technical manager’.

Et halvt år nåede han i jobbet som direktør i Kvindedivisionsforeningen, da Claus Steinlein ringede med et tilbud, han ikke kunne afvise: Vil du være direktør i vores klub i Portugal, hvor du skal bygge den op og sætte struktur på tingene i klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

Mafra -Rud blev låst inde: Kravlede ud ad vinduet
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Store kulturforskelle
Det var et tilbud, Per Rud trods alt ikke kunne afvise.

I starten af januar pakkede han ’rygsækken’ og drog til Portugal for at starte arbejdet.

- Der er stor kulturforskel fra Danmark til Portugal. Her handler det udelukkende om at vinde den næste kamp. Det er meget sort/hvidt, hvad der foregår her i Portugal. Vinder du ikke den næste kamp, er det helt normalt at fyre træneren.

- Min opgave er at sætte struktur på tingene i klubben. Både på kort og lang sigt. Det gælder både talentudviklingen og klubbens generelle udvikling, siger Per Rud, der er meget begejstret for udfordringen i Portugal.

- Her er frodigt, vejret er godt, humøret er højt og jeg trives virkelig godt i de nye omgivelser, siger Per Rud, der udover at arbejde på overlevelse i den næstbedste portugisiske fodboldrække også har et stort projekt under opsejling.

- Vi er i gang med at købe jord, så vi kan bygge et nyt træningsanlæg. Lige nu arbejder vi på at få byggetilladelser på plads, pointerer Mafra-direktøren.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Besøg fra Steinlein
Selv om Per Rud kun har været lidt over én måned i jobbet, bliver der holdt øje med arbejdet hjemme fra Heden.

- Claus Steinlein har allerede været på besøg. Han kommer forbi igen i forbindelse med FC Midtjyllands kamp mod Real Sociedad.

- Hele projektet omkring Mafra bliver styret herfra Portugal, men det er klart, at vi selvfølgelig taler sammen hele tiden, pointerer Per Rud.

Han har slået sig ned ti minutter fra dagligdagen i Mafra i kystbyen Ericeira direkte ud til Atlanterhavet.

- Fra min lejlighed har jeg udsigt til Atlanterhavet, jeg springer også i flere gange om ugen, afslører Per Rud, der har en fortid som direktør i HB Køge og som sportschef i Brøndby.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Segunda Liga - 23. runde

FT

MAF

1 - 4

VIZ

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce