Torsdag sparkes VM endelig i gang, og her står værtsnationen Rusland over for Saudi-Arabien i åbningskampen ved slutrunden.
Ruslands angriber Artem Dzyuba medgiver, at han ikke kender meget til torsdagens modstander.
- Vi har studeret dem nøje og vil fortsætte med at analysere dem. Jeg kender ikke deres navne, men jeg kan godt lide deres nummer syv (Salman Al Faraj, red.), som er en dygtig central midtbanespiller, og de har god teknik i forsvaret også, siger Dzyuba til FIFAs hjemmeside.
- Saudi-Arabien vil gerne spille på omstillinger, og de har hurtige, mobile spillere. Vi har allerede en plan for kampen og nogle gode muligheder. Om det virker, må vi se i morgen.
Åbningskampen mellem Rusland og Saudi-Arabien spilles torsdag klokken 17.00.


Rusland
Saudi-Arabien





























