2024-08-19 14:59:29

Rusland spiller træningskampe mod Vietnam og Thailand

Rusland har arrangeret en træningsturnering mod Vietnam og Thailand i Hanoi til september.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det russiske fodboldforbund har fået den kolde skulder af FIFA og UEFA, siden landet invaderede Ukraine i februar 2022, og det er ikke blevet til mange landskampe siden.

Nu har Rusland dog fået arrangeret en træningsturnering med Vietnam og Thailand i september, der spilles i førstnævntes hovedstad, Hanoi.

Det oplyser de tre landes fodboldforbund på deres egne kanaler.

Rusland spiller mod Vietnam den 5. september, inden Thailand venter den 7. september. Vietnam og Thailand mødes den 10. september, og alle tre kampe spilles på My Dinh Stadium.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Rusland spiller træningskampe mod Vietnam og Thailand
Foto: Stevo Vasiljevic/Reuters/Ritzau Scanpix

Rusland er udelukket fra at deltage i internationale turneringer, men kan stadig spille træningskampe.

Siden september 2022 har Rusland spillet 11 træningskampe, men kun to af modstanderne har været fra Europa - Serbien og Belarus - og de blev spillet tidligere i år.

I 2023 blev det til otte testkampe mod henholdsvis Iran, Irak, Qatar, Cameroun, Kenya, Cuba og to gange mod Egyptens U23-hold.

Både Vietnam og Thailand røg tidligt ud af VM 2026-kvalifikationen, så de har tid til at spille testkampe i september.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce