3F Superligaen er gået på hæld for i år, og i den anledning kigger Bold på en række statistikker fra efteråret i Danmarks bedste fodboldrække.
I denne artikel ser vi nærmere på AGF’s forrygende efterårssæson.
Jakob Poulsens mandskab overvintrer som bekendt på førstepladsen, ligesom holdet er klar til semifinalen i Oddset Pokalen.
Poulsen har overtaget et særdeles rutineret hold, da AGF har stillet med det klart ældste hold i gennemsnit dette efterår.
Startopstillingen i AGF har i gennemsnit haft en alder på 29 år og 54 dage, hvilket er markant ældst i Superligaen.
De AGF-spillere, der for alvor trækker aldersgennemsnittet op, er selvfølgelig 40-årige Jesper Hansen, 36-årige Henrik Dalsgaard, 32-årige Frederik Tingager, 32-årige Nicolai Poulsen og 36-årige Patrick Mortensen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nummer to på listen er FC København med 26 år og 348 dage, mens OB og Randers ligger side om side på tredjepladsen med 26 år og henholdsvis 249 og 248 dage.
Omvendt har FC Nordsjælland ikke så overraskende Superligaens laveste gennemsnitsalder med 24 år og 90 dage, mens FC Midtjylland og Viborg også er under de 25 år.
Herunder er en liste over gennemsnitsalderen i Superligaen fordelt på startopstilling og indskiftere fra Superstats.dk.
| Hold | Startopstilling | Indskiftere |
| AGF | 29 år 54 dage | 23 år 178 dage |
| FC København | 26 år 348 dage | 26 år 85 dage |
| OB | 26 år 249 dage | 21 år 359 dage |
| Randers FC | 26 år 248 dage | 23 år 260 dage |
| Silkeborg IF | 26 år 155 dage | 23 år 253 dage |
| Vejle B | 26 år 126 dage | 22 år 225 dage |
| Sønderjyske | 26 år 5 dage | 23 år 245 dage |
| Brøndby IF | 25 år 363 dage | 25 år 96 dage |
| FC Fredericia | 25 år 97 dage | 23 år 139 dage |
| Viborg FF | 24 år 286 dage | 22 år 260 dage |
| FC Midtjylland | 24 år 157 dage | 24 år 109 dage |
| FC Nordsjælland | 24 år 90 dage | 20 år 240 dage |
40, formstærk og langt fra færdig
Det kan godt være, at Jesper Hansen er fyldt 40, men han er så langt fra færdig.
Han udmærker sig nemlig i flere statistikker i Superliga-efteråret.
Målmanden har holdt seks clean sheets, og det er flest i Superligaen - en statistik han deler med FCN's Andreas Hansen og BIF's Patrick Pentz.
Jesper Hansen har også rækkens højeste redningsprocent i form af 75,7 %, som er marginalt højere end nummer to på listen, FCM-keeper Elias Olafsson.
Jesper Hansen har noteret sig 53 redninger på 185 afslutninger, mens Olafsson har 46 redninger på 162 afslutninger. AGF-målmanden har spillet 17 kampe, Olafsson har spillet 14.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Herunder følger en oversigt over de målmænd med den højeste redningsprocent i efteråret, og som har spillet minimum 10 kampe.
| Målmand | Rednings- procent | Redninger | Afslutninger imod | Mål imod | Kampe |
| Jesper Hansen | 75,7% | 53 | 185 | 17 | 17 |
| Elias Olafsson | 75,4% | 46 | 162 | 15 | 14 |
| Patrick Pentz | 74% | 57 | 208 | 20 | 18 |
| Paul Izzo | 72,5% | 50 | 164 | 19 | 13 |
| Nicolai Larsen | 69,2% | 81 | 273 | 36 | 18 |
Kilde: Superliga.dk

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mere
AGF
3F Superliga


























