La Liga -Ryan Babel huggede Deportivo til sejr
2016-10-01 22:42:22
Foto: Getty Images

Ryan Babel huggede Deportivo til sejr

Indskiftede Ryan Babel blev matchvinder for Deportivo La Coruna, da han i overtiden tog et skud udefra og huggede den ind til 2-1. Osasuna og Las Palmas spillede 2-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 7. runde

FT

COR

2 - 1

SPG

35'
10
Celso Borges
Mål
66'
11
Sergio Álvarez
Mål
90'
21
Ryan Babel
Mål

Lørdag aften havde Deportivo La Coruna besøg af Sporting Gijon i den bedste spanske række. Hjemmeholdet jagtede sæsonens anden sejr og i kampens slutfase blev det indskiftede Ryan Babel, der sikrede sig rollen som matchvinder.

Deportivo spillede bedst og bragte sig også foran efter 35 minutters spil. Efter en dødbold og nogle efterfølgende tilfældigheder, havnede bolden hos Celso Borges, som sendte den i mål til 1-0.

I anden halvleg sløsede hjemmeholdet med opdækningen på et hjørnespark og derfor stod Sergio Alvarez pludselig helt fri og han kunne heade udligningen i mål.

Det lignede derfor en pointdeling, men Deportivo pressede hårdt på i kampens slutfase. I overtiden gav det pote, da indskiftede Ryan Babel tog sagen i egen hånd og huggede til bolden et par meter uden for feltet og kunne se den gå i mål til 2-1.

Tidligere på aftenen fik oprykkerne fra Osasuna 2-2 mod Las Palmas. Oprykkerne var ellers foran 2-0 ved pausen, men i anden halvleg leverede Las Palmas et fint comeback og fik et enkelt point med hjem til Gran Canaria.

Roberto Torres satte kampen i gang med en scoring på straffespark efter få minutter og holdkammeraten Sergio Leon udbyggede i første halvlegs overtid, da han opfangede en lang bold, driblede sig fri af sin direkte forsvarsspiller og scorede.

Vicente Gomez var første målscorer for Las Palmas. Han headede et præcist indlæg i nettet. Men i overtiden sørgede David Garcia for pointdeling. Det blev 2-2 efter et hjørnespark som havnede på stolpen, men røg ud til Garcia, som skrabede den over stregen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 7. runde

FT

COR

2 - 1

SPG

35'
10
Celso Borges
Mål
66'
11
Sergio Álvarez
Mål
90'
21
Ryan Babel
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce