




Danske Mikkel Rygaard lagde lidt af en kampens spiller-indsats for dagen, da han spillede godt 70 minutter for Häcken søndag.
Den danske midtbanespiller stod for både to assists og sit eget mål i kampen, der blev vundet med 4-1 over AIK Stockholm.
Første Rygaard-involvering ved en scoring kom kort før pausen, da lidt småspil efter hjørnespark endte med et hårdt, fladt indlæg fra den 33-årige dansker, som fandt foden på Edward Chilufya.
Forinden havde Valgeir Fridriksson gjort det til 1-0 efter 20 minutters spil.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter pausen fortsatte den tidligere Lyngby-spiller de lovende takter, da han satte Amor Layouni op til 3-0 målet efter et flot eksekveret kontraangreb, hvor danskeren selv kunne have afsluttet men overlod æren til tuneseren.
Mikkel Rygaard skulle dog få sit eget mål, da han efter 53 minutters spil hamrede kuglen op i nettaget i feltet uden chance for AIK-keeperen.
Gæsterne reducerede fem minutter senere, men det var ikke nok til at ændre kampens udfald.
Med 4-1 over AIK rykker Häcken op på en sjetteplads i Allsvenskan.

AIK
BK Häcken
Allsvenskan
























